Råd 1 for Manuel & Automatgear kasser
(tryk på hver af de små billeder for større gengivelse.)
Gearolien!
En gearolie har flere funktioner end bare at smøre gearkassen. Men lige meget hvilken type gearkasse du har, har de alle en ting til fælles, gearolien er livsnødvendig for overlevelsen af din gearkasse. Derfor hold altid øje med, hvor du har holdt parkeret.
Gearolien har også rigtig stor betydning for den kølende effekt, som en gearkasse har brug for. Olien virker både beskyttende og kølende over for de flader den kommer i berøring med, oliens såkaldte smøreevner. Med smøreevne forstås bla. oliens evne til at adskille 2 mod hinanden glidende flader, fra hinanden.
Manuel gearkasse:
For en manuel gearkasse, hvis fladerne på tandhjul imellem får for god kontakt med hinanden, uden oliens smøreevner adskiller dem, medfører det stor friktion og derved en kraftig øget varmeudvikling, hvilket skader tandhjulene og kører man længe nok også lejerne. Tandhjulene starter med at få ar i legeringen, også kaldt rivninger, derefter brænder de, det vil siger bliver blå/sorte, og til slut smelter de helt sammen (se billederne her under.).
Derudover har olien også en tættende funktion, idet den sørger for at udfylde de mikroskopiske små ujævnheder mellem inderring, lejeruller/kugler og yder lejeskål og det samme gælder for tandhjulene imellem.
Olien virker også rensende på den måde, at diverse urenheder som metalspåner og vand opslemmes i olien. Derfor kan det mindste tab af olie, være yderst skadeligt for gearkassen, så sørg derfor altid at der er nok olie på gearkassen.
Automatgearkasse:
Automatgearkassen har på samme måde som den manuelle gearkasse hårdt brug for olien, men til forskel fra den manuelle gearkasse, har automatgearkassen ikke gearhjul i den forstand på nær i planetgearet og i differentialet, men derimod bla. frictions lameller der er meget afhængige af olien. Olien fører de fleste gange de almindelige slid fragmenter med sig, og bliver samlet op i oliefilteret. Dog er dette ikke altid tilfældet, og derfor en god ide, at få flushet hele din gearkasse ved olieskift.