Automatgearkasse

(tryk på hver af de små billeder for større gengivelse)

Symptomer på automatgearkasse problemer:

  • Bilen er langsom i optræk, kører kun i et gear (nødprogram, som regel 3gear)
  • Lampen for gearkasse problemer lyser i instrumentbordets display
  • Bilen tager motoromdrejninger, men bilen flytter sig slet ikke
  • Bilen tager mange motoromdrejninger uden farten øges
  • Bilen giver ryk eller klonk, når den skifter gear

Det er vigtigt, at du passer godt på din automatgearkasse, så du undgår problemer. Det kan du bl.a. gøre ved korrekt vedligeholdelse og additiver.

Priser på test og vurdering af automatgearkasse

Ring og aftal en tid for en prøvekørsel, test og fejlfinding af din bil, for i alt:  715,- + moms

Fører overstående test til en direkte reparation af automatgearkassen hos os, og overstiger regningen 8.000 + moms, vil beløbet på testen blive fratrukket i den endelige regning, så det indgår som en del af vores gearkasse service til reparationen.

 

Vigtigheden af olieskift for automat gearkasse

Det moderne automatgear er i dag gået hen og blevet meget kompleks, udstyret med væsentlig mere elektronik end førhen og er designet for at give det mest økonomiske brændstofforbrug – plus så lille forurening som muligt. Det er derfor blevet endnu mere vigtigt, at få lavet automat gearkasse service med jævne mellemrum.

Selvom mange værksteder inkl. de autoriserede forhandlere ikke er enige, så er det nu alligevel næsten livsvigtigt for en automatgearkasse og dens funktion at holde styr på oliens tilstand og niveau (læs også om olieskift). En automat gearkasse arbejder konstant og derfor vil den altid afgive en smule slidfragtmenter, som normalt bliver fanget af oliefilteret. Bliver de ikke det, ryger de med rundt i automat gearkassen og kan sætte sig de mest uheldige steder såsom i ventilhuset hvor selv minimale fragmenter  kan forårsage problemer.

Automatgear udvikler desuden varme. Varme er en af de værste fjender for en automatgearkasse, og gearkassen har derfor brug for konstant afkøling, hvilket sker via en oliekøler.
Alle disse ting, kan forebygges og i fleste tilfælde helt undgås ved netop at servicere sin automatgearkasse med jævne mellemrum.

Så kontakt os, og hør nærmere om din bils automatgearkasse på tlf: +45 46 15 12 66

Læs også Automatgear reparationer

 

Kort historie om automatgearkassen

I dag findes der mange forskellige slags automatgear. Der er forskellige meninger om, hvem der skabte den første fungerende automatgearkasse. Dette skyldes at tyskerne allerede brugte denne teknologi i marinesammenhæng, i starten af 1900-tallet og der ligger endda beviser helt tilbage til 1890’erne. Dog er General Motor´s Hydromatic, som kom på markedet i 1939, udviklet af GM´s ingeniør Earl Thompson, generelt set som den første masseproducerede Automatgearkasse, og også anerkendt som en af de største og vigtigste opfindelser i bilens historie. I forhold til i dag, var automatgearkassen dengang meget mere simple, 3 fremadgående gear og et bakgear. Når bilen skulle parkeres, måtte man slukke for motoren og derefter sætte bilen i bakgear, da “park” funktionen endnu ikke var opfundet.

Trods gearkassen kom på markedet i 1939, var det først i Oldsmobilen fra 1948, at Hydromatikken kom rigtigt på banen. Gearkassen gennemgik div. forbedringer i starten af 1950’erne, men beholdt den grundlæggende teknik. Gearkassen blev herefter solgt til adskillige andre bilproducenter. i 1980’erne blev “onboard” computer introduceret til styring af bl.a. gearkassen, hvilket har skabt grundlaget for vores måde at diagnosticere en gearkasse via computerbaserede testere i dag. Siden da er gearkasseudviklingen eksploderet og der findes i dag utrolig mange forskellige konstruktioner, hvilket gør det endnu mere vigtigt i dag at have alt det rette udstyr til at fejlfinde problemerne til den konkrete automatgearkasse.

BOS Transmission A/S har investeret meget i testudstyr, vi har medarbejdere med op til 35 års erfaring indenfor både manuelle gearkasser og automatgearkasser, så vi står stærkt på denne front.

BOS Transmissions A/S Snedkergangen 10-12 2690 Karlslunde | Tlf.: +45 46 15 12 66 | Fax: